Pædagoger: Skolerne bruger os til at lappe huller

Med skolereformen er pædagoger blevet en større del af undervisningen, men hver tredje pædagog oplever at få stillet opgaver i skoletiden, som de ikke er uddannet til.

Arkivfoto Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

I en medlemsundersøgelse foretaget af BUPL blandt knap 4.000 pædagoger erklærer 36 procent sig helt eller delvis enige i, at »de får opgaver, som de ikke har de rette kompetencer til, Det skriver Politiken Skoleliv.

Og det vækker bekymring hos formand Elisa Bergmann, som peger på, at pædagogernes faglige evner ikke kommer til deres ret.

- Det bekymrer mig, når pædagoger svarer, at de føler sig som kastebolde. De skal ikke være et lærervikarkorps, der kan gå fra det ene til det andet hele tiden. Så forsvinder meningen, og det er et spild af ressourcer,« siger hun til Politiken Skoleliv.

I de fleste tilfælde er årsagen møder eller sygdom blandt lærerne, når pædagoger sættes til at udføre deres arbejde.

Som følge af reformen kan pædagogerne nu varetage den understøttende undervisning i skolen, ligesom de kan undervise i 1.-3. klasse og indgå i den faglige undervisning på alle klassetrin.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal vil ikke udelukke, at der er pædagoger, som indimellem får en  "lærervikartjans."

Det skyldes dog ikke, at skolelederne ikke anerkender pædagogernes faglighed, men handler derimod om ressourcer, understreger han.

- Det er klart, at vi kan komme i nogle situationer, hvor vi har lærermangel, og hvor vi må se på, hvad der er bedst: Er det en student? Eller er det en, som trods alt har noget pædagogisk forståelse og kendskab til skolen? Der vurderer man typisk det sidste, siger han til Politiken Skoleliv.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fastslår, at pædagogerne ikke skal være lærervikarer.

- Det er ikke meningen, at pædagogerne ud over børnehaveklassen skal stå alene ved katederet og varetage faglig undervisning, siger hun til Politiken Skoleliv.