Overvågning: Efterlyst for overfald på gravid

Overvågning: Efterlyst for overfald på gravid

Midt-og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af to unge mænd,der er mistænkt for at overfalde en 22-årig gravid kvinde og hendes kæreste.

Den 4. januar blev en 22-årig gravid kvinde og hendes kæreste overfaldt ved Frederiagade 26 i Holstebro. Politiet er gået i stå med efterforskningen, og beder nu offentligheden om hjælp. Et overvågningskamera fangede tidligere på aftenen de to formodede gerningsmænd.

- Det ryster os lidt, at det virker så planlagt. Videooptagelserne som er vist her, ligger en halv time tilbage fra overfaldet, hvor man kan se, de står og maskerer sig, siger Jesper Andersen, politiassistent lokalpolitiet i Holstebro.

Politiet anslår gerningsmændene til at være 16-17 år.

Kæreste fik slag og spark

Det unge par var omkring klokken 19.30 på vej hjem fra en middag på Jensens Bøfhus i Holstebro. Her bliver de forfulgt af de to gerningsmænd, og prøver flere gange at slippe fra dem, men overfaldsmændene er ikke til at ryste af. Ud for Fredericiagade nr. 26 slår de til, og forsøger at stjæle den gravides taske. Det lykkedes ikke, og de to unge mænd stikker af, hvorefter kvindens kæreste sætter efter. Det ender med, at han bliver sparket i ansigtet, og slået med knytnæver og albuer.

- Vi har efterforsket sagen intenst, og er nok ved at gå lidt fast. Vi føler med det her, at vi er kommet et skridt videre, og håber nogen kan genkende dem, Jesper Andersen.

Hvis nogen genkender mændende på billederne, kan man ringe til Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114.

Se overvågningsbillederne her:

01:08 Luk video