Opdateret: Sigtet for dødsvold mod kæreste

26-årig mand er blevet varetægtfængslet og sigtet for dødsvold mod sin 28-årige kvindelige samlever, Ann Kirkeby, på deres bopæl i Sunds.

En 26-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger på en psykiatrisk afdeling.

Manden er sigtet for vold med døden til følge mod 28-årige Ann Kirkeby i deres fælles lejlighed på hovedgaden i Sunds.

Mandag eftermiddag blev Ann Kirkeby fundet død i lejligheden. Hun havde flere mærker på kroppen og i ansigtet, der kunne tyde på vold. Politiet kunne efterfølgende anholde den 26-årige samlever, som forklarede, at han havde været sammen med Ann Kirkeby det seneste døgn.

I retten i dag erkendte manden, vold overfor Ann Kirkeby, men han nægtede sig skyldig i drab.

Turbulent forhold

Manden forklarede, at han og Ann Kirkeby havde kendt hinanden i godt tre år, og havde boet sammen i Sunds i tre måneder. 

De to havde før været oppe at skændes og slås. Manden forklarede at han havde slået Ann Kirkeby igår, fordi hun havde taget penge fra en børneopsparing.

Varetægtfængslingen af den 26-årige mand løber frem til d. 23 juli.

Indslag om sagen

02:29 Luk video