Onyszko måske til England

FC Midtjyllands fyrede målmand Arek Onyszko skal til prøvetræning i Plymouth i England.

040110AREK001.jpg

Arek Onyzko blev fyret fra FC Midtjylland, fordi han udgav en bog med kontroversielle udtalelser om homoseksuelle.

Men FC Midtjylland skal stadig udbetale løn til ham indtil 2011 - med mindre den 35-årige målmand finder en ny klub.

Derfor håber Ulvene i Midtjylland, at Plymouth vil hyre Onyszko efter prøvetræningen i den engelske klub Plymouth, der spiller i Champions Division, den næstbedste række.

- Jeg håber, at Arek finder en ny arbejdsgiver, både for hans og vores skyld, siger sportsdirektør i FC Midtjylland, Jens Ørgaard til dagbladet B.T.