Ombudsmand: Elselskaber vildledte

Lokale forsyningsselskaber vildledte kunderne, da en ny lov trådte i kraft.

Flere midt- og vestjyske elselskaber modtager nu kritik fra Forbrugerombudsmanden for at vildlede forbrugerne.

Kritikken rammer ifølge en pressemeddelelse Struer Forsyning Elnet A/S, Borris El-Forsyning, Mes Brande, Thy-Mors Energi, Ikast Værkerne, RAH Energi til Vestjylland og Vestforsyning A/S og Forsyning Helsingør.

Sagen drejer sig om et brev, som elselskaberne i 2013 sendte til deres kunder i forbindelse med en lovændring på elmarkedet. Brevet indeholdt ifølge forbrugerombudsmandens afgørelse flere vildledende oplysninger - blandt andet var det langt fra var alle kunderne, som var berørte af de nye regler.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe siger i pressemeddelelsen, at der i den nye lov klart stod beskrevet, hvordan selskaberne skulle fortælle kunderne om ændringerne.

- Det er ikke god markedsføringsskik, at selskaberne så udsender deres egen information med reklame for egne produkter og vildledende oplysninger, siger Henrik Øe.

Eksternt link: Læs mere om forbrugerombudsmandens kritik her.