Nytårsdrab: 47-årig mand varetægtsfængslet

En 47-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for drabet på Hanne Birgitte Thrige Pedersen nytårsaften.

Dødsbrand Videbæk

Efter et grundlovsforhør ved Retten i Herning er en 47-årig mand blevet varetægtsfængslet sigtet for nytårsdrabet på Hanne Birgitte Thrige Pedersen.

Onsdag aften anholdt politiet den 47-årige mand klokken 19.20. Politiets efterforskning har vist, at der var tale om en kvælning ved omsnøring af den 54-årige kvindes hals. Kvinden blev fundet i sit nedbrændte hus i Videbæk.

Tidspunktet for drabet var i følge anklageren sket mellem klokken 17 og 24 den 31. december 2015.

Den 47-årige mand er både sigtet for drab og for ildspåsættelse af ejendommen.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre for pressen og politiet har nedlagt navneforbud i sagen.

Manden er varetægtsfængslet i fire uger frem til torsdag den 4. februar 2016.

Kendelsen er kærret til Landsretten.