Ny julekalender-satsning på Bundsbæk Mølle

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

1 af 3

Ny julekalender-satsning på Bundsbæk Mølle

Ringkøbing-Skjern museum bygger videre på julekalender-succes. I år kan du opleve rekvisitterne fra TV2s julekalender om Pyrus.

Fra og med i dag kan man se eller gense rekvisitter og kostumer fra Julekalenderen om Pyrus på Bundsbæk Mølle. 

- Halli hallo, og lige et øjeblik.

Sådan lyder en af Pyrus' klassiske replikker i TV2s julekalender om selv samme karakter nissen Pyrus, der havde stor seersucces i 1994, 1995, 1997 og i år 2000, hvor der også kom en film.  

02:25

Ringkøbing-Skjern Museum har tidligere haft stor succes med at vise rekvisitter fra The Julekalender, der blev sendt første gang på TV2 i 1991. 

Luk video

Som en del af udstillingen, der har fået navnet 'Alletiders Juleudstilling', kommer hovedfiguren 'Pyrus' i form af skuespiller Jan Linnebjerg desuden og skriver autografer og synger nogle af julekalenderens efterhånden nyklassiske julesange. 

Bundsbæk Mølle er indrettet så børn og andre juleromatikere kan træde ind på det gamle rigsarkiv og komme med helt ind i Nissebo, hvor Pyrus og Gyldengrød bor i kalenderserien. 

The Julekalender

Ringkøbing-Skjern Museum har tidligere trukket mange gæster af huse ved at sætte liv i rekvisitter fra TV-julekalenderen The Julekalender. Det var De Nattegale, der stod for julekalenderen, der blev en kæmpesucces og som er blevet genudsendt syv gange siden første gang i 1991. 

Læs også The Julekalender i Bundsbæk blev en succes

- Vi har jo haft stor succes med at vise rekvisitter fra The Julekalender i de seneste tre år, så vi er ligesom slået ind på et spor med at vise julekalenderting, siger Peter Carstensen, der er formidlingsinspektør og Souschef hos Ringkøbing-Skjern Museum. 

- Og så har vi fået en ansat, som er helt vild med Pyrus, og hun spurgte, om vi ikke skulle lave en udstilling med Pyrus. Og så var det mange tilfældigheder, det førte til, at vi for eksempel fandt frem til den kvinde, der havde de originale dragter, siger Peter Carstensen. 

Til årets julemarked på Bundsbæk Mølle forventer Ringkøbing-Skjern Museum at op mod 10.000 gæster vil kigge forbi Pyrus-udstilingen. Lykkes det, vil museet runde et besøgstal Samlet set for på over 210.000 besøgende. Hvilket vil være det største besøgstal nogensinde opnået på Ringkøbing-Skjern Museum.

  Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST