Navn på dræbt cyklist frigivet

Det var den 43-årige Niels Jørgen Kjær fra Tvilum ved Kongensbro, der mandag mistede livet i en trafikulykke.

CyklistDrab]_0.jpg

Niels Jørgen Kjær kørte på sin cykel ad Århusvej mod øst lidt uden for Ans ved Kjelsø-Lejren, da han pludselig svingede ud midt på kørebanen.

Overså billistHer havde han formentlig fuldstændig overset, at der kom en bil bagfra.Bilen blev ført af en 59-årig kvinde fra Tyskland, som havde set cyklisten og derfor var trukket ekstra langt over i venstre side for at være sikker på at komme uden om cyklisten.

Dræbt på stedet

Hun kunne dog ikke undgå påkørsel, da cyklisten pludselig svingede ud foran hende, blev påkørt og dræbt på stedet. Billisten kom ikke tilskade men er chokeret over ulykken.

Ville besøge bekendtNiels Jørgen Kjær havde en bekendt på den anden side af Århusvej, og det var formentlig denne, han ville over at besøge, da han svingede ud på vejen. 

Medtrafikant vidne til ulykken

Politiet har et rimeligt klart overblik over ulykken, da en modkørende billist, så hele hændelsesforløbet. De nærmeste pårørende er blevet underrettet, oplyser John Toft fra politiet i Silkeborg.