Mors-Thy vinder knebent over TTH Holstebro

Onsdag aften vandt Mors-Thy knebent med 20-19 over TTH Holstebro.

mors-tth.jpg
Foto: Mors-Thy Håndbold

I den bedste danske håndboldrække for herrer, 888Ligaen, vandt Mors-Thy onsdag aften over TTH Holstebro med 20-19.

Efter at begge hold havde ført i løbet af første halvleg, var det udeholdet fra TTH Holstebro, der kunne gå til pause med en føring på 11-8.

Men i anden halvleg gik værterne fra 11-13 til 15-13, og derefter så de sig ikke tilbage. De to hold skiftedes til at score, og derfor endte det med en overraskende sejr til hjemmeholdet. 

Topscorer for Mors-Thy blev Erik Toft med fem mål, mens Vignir Svavarsson og Peter Balling deltes om at være topscorer for TTH Holstebro med hver fire mål. 

Med sejren rykker Mors-Thy nu op på femtepladsen, mens TTH Holstebro er nummer syv med et point op til onsdagens modstander.