Mistanke om skadedyr lukker Netto i Lemvig

Det er endnu uvist, hvornår butikken igen er klar til at tage i mod kunder.

Dette syn møder de kunder, der her til aften må gå forgæves i Netto i Lemvig.
Dette syn møder de kunder, der her til aften må gå forgæves i Netto i Lemvig.
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Rotterne fylder mere og mere i vores kloakker, og derfor lister flere af dem sig også ind i vores dagligvarebutikker. 

I slutningen af september var den gal i Kvickly i Lemvig. Og i dag er også Netto i Lemvig lukket på grund af skadedyr.

Det fremgår at en seddel på butikkens dør, hvor det også fremgår, at butikken endnu ikke ved, hvornår dørene igen åbnes for kunder.

Det har her til aften ikke været muligt at komme i kontakt med butikschefen i Netto i Lemvig. Det er derfor uvist, hvilket skadedyr, der er den ubudne gæst.