Mistænkt for blufærdighedskrænkelse i børnehave

Mistænkt for blufærdighedskrænkelse i børnehave

En ansat i en daginstitution i Ikast er blevet meldt til politiet for blufærdighedskrænkelse og er fritaget for tjeneste indtil videre.

Medarbejderen er ansat i den selvejende institution Røde Kors Børnecenter i Ikast. Mistanken går på blufærdighedskrænkelse over for to børn.

Det er forældrene til det ene barn, der har meldt medarbejderen til politiet. Efter at leder Gerda Jensen var orienteret om anmeldelsen, valgte hun at indkalde medarbejderen til en samtale og fritage vedkommende for tjeneste, mens sagen efterforskes.

Politiet har efterfølgende orienteret det andet barns forældre om anmeldelsen.

Fredag modtager alle forældrene i daginstitutionen et brev om sagen og tilbud om at deltage i et møde, hvor de får orientering om forløbet og gode råd af en af kommunens børnepsykologer.

Forældrene til de to børn får tilbudt psykologhjælp fra Ikast-Brande Kommunes Børne- og Familieafdeling, mens den pågældende medarbejder får tilbud om ekstern psykologhjælp.

Hverken Røde Kors Børnecenter eller Ikast-Brande kommune ønsker at oplyse, hvilken stilling den mistænkte medarbejder har og hvordan han i givet fald skulle have forbrudt sig over for børnene.

Røde Kors Børnecenter har 113 børn fordelt i børnehave og vuggestue.

Gerda Jensen fortæller, hvordan stemningen er i børnehaven:

Forældre Thomas Stantz og Annemette Skjærlund Knudsen om sagen: