Nyt i sag om muslinge- og østersfiskeri: Minister indkaldes til hastesamråd

Oppositionspartier kræver, at fiskeri- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen skal i samråd omkring muslinge- og østerssagen. Også Dansk Folkeparti bakker op om samrådet.

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen kaldes nu i et hastesamråd i sagen om fiskeri- og østerslovgivningen. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

- Jeg ser meget frem til samrådet. Jeg er meget spændt på at høre hendes forklaringer i den her sag.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen.

Hun skal forklare, om det er hende eller alle fiskeriordførerne, der har talt usandt i sagen.

Ib Poulsen, fiskeriordfører, Dansk Folkeparti

Ministeren skal i hastesamrådet tage stilling til, hvorvidt hun har trukket lovgivningen om muslinger og østers i Limfjorden i langdrag.

Sagen starter tilbage i sommeren 2018, hvor alle Folketingets partier blev enige om stramninger mod storfiskerne, så man på den måde kunne beskytte de mindre fiskere.

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen trækker tiden i kampen mod kvotekoncentrationen af dansk fiskeri. Sådan lød kritikken fra både fiskeriordfører i Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Og nu trækkes ministeren så i et hastesamråd.

Læs også Fiskeriminister afviser kritik: - Det går helt som planlagt

Skal diskutere to problematikker

Ib Poulsen, der er fiskeriordfører for Dansk Folkeparti bakker op om hastesamrådet.

Ifølge ham er der to problematikker, der skal svar på til samrådet.

- Hun skal forklare, hvordan lovgivningen kunne have være implementeret hurtigere, som hun har skrevet det i et svar.

Ordførerne frygtede, at fiskerne kan nå at købe kvoter, inden lovgivningen blev gennemført.

Læs også Ib Poulsen truer med at gå efter østers-bekendtgørelse

- Og så skal hun forklare, om det er hende eller alle fiskeriordførerne, der har talt usandt i sagen, siger Ib Poulsen, der ser frem til at få sandheden frem i lysten og renset sit navn i sagen.

- Jeg tvivler på, at selvom vi får klare svar fra ministeren, at den her sag er slut her.

Fiskeriudvalget skal efter samrådet diskutere, hvad der skal ske videre i sagen.

- Vi skal snakke om, om hun skal have en næse og hvor stor den skal være, hvis det er tilfældet, siger Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Hastesamrådet finder sted på fredag den 8. februar kl. 12

00:46

Limfjordsfiskerne er frustrerede, fordi folketingspolitikerne har aftalt nye regler, der rammer fiskeriet i fjorden.

Luk video