Millioner på vej til Midt- og Vestjylland: Få et overblik her

Regeringen præsenterede torsdag sit udspil til en kommende finanslov.

Kristian Jensen
Foto: TV2 NEWS

Venstre, Konservative og Liberal Alliance præsenterede torsdag sit udspil til en kommende finanslov, og der kan være mange millioner på vej til det midt- og vestjyske.

Regeringen vil nemlig sætte 200 millioner kroner af til en række initiativer, der blandt andet skal understøtte lokale aktiviteter. 

Her er et overblik over, hvilke midt- og vestjyske initiativer der er nævnt i finanslovsudspillet:

Østersklækkeriet, Nykøbing Mors:

Regeringen vil afsætte 5 millioner kroner årligt til at etablere et storskalaprojekt til dyrkning af limfjordsøster i Nykøbing Mors.

Modtagecenter til Østersturisme:

7 millioner kroner i 2018 og 4 millioner i 2019 skal gå til at etablere og drive et modtagecenter for stillehavsøstersturisme ved Limfjorden.

Statens Museum for Kunst i Doverodde:

Statens Museum for Kunst skal have en afdeling i Doverodde. Regeringen vil afsætte 1,5 millioner kroner årligt til etablering og drift af museumsafdelingen.

AUHE Midtvest’s Støttefond:

For at styrke samarbejdet mellem studerende ved Aarhus Universitet i Herning og det lokale erhvervsliv i Midt- og Vestjylland skal AUHE Midtvest’s Støttefond have 3 millioner kroner i 2018.

 

Hvis initiativerne bliver vedtaget, skal de udmøntes fra 2018 og frem til 2021.