Miljøstyrelsen ved, den er gal

Kontorchef i Miljøstyrelsen indrømmer, at der er store problemer med IT-systemet til miljøgodkendelser i landbruget.

Ko Mule.jpg

- Vi ved godt, det er galt. Vi havde testet systemet og troede det virkede, som det skulle, da vi sendte det afsted, men det gjorde det så altså ikke, beklager han til TV/MIDT-VEST i dag.

Systemet fra Miljøstyrelsen skal bruges af landboforeninger og kommuner til at lave beregninger, når der skal udstedes miljøgodkendelser. Men det regner forkert og er fuld af fejl, så landboforeningerne har nu opgivet at bruge det foreløbigt.

Ifølge Sune Schou arbejder Miljøstyrelsen hårdt på sagen med at få systemet til at virke, som det skal. Han regner med at det er klart i løbet af et par uger.