Midtjylland er vindindustriens kraftcenter

En ny kortlægning af vindindustrien viser, at verdens kraftcenter ligger i Midtjylland.

Kortlægningen af industrien er foretaget af Mandag Morgen for Århus Kommune.

Striber af udviklingsafdelinger ligger på rad og række flankeret af flere globale hovedsæder. Det er ikke overraskende Vestas der dominerer med sine sammenlagt 8000 danske ansatte.

- Midtjylland er industriens kompetencecenter, siger direktør for vindmølleindustrien, Jan Hylleberg til Børsen.

Det var også i Midtjylland, at vindmølleindustrien opstod for snart 40 år siden. Og stille og roligt er regionen plastret til med vindkraftvirksomheder.