Massiv opbakning til Farsø Sygehus

Over 12.000 borgere i Vesthimmerland har foreløbig skrevet under på, at den medicinske afdeling på Farsø Sygehus skal bevares.

farso_sygehus_prot.jpg

Det er Støtteforeningen for Farsø Sygehus, der har samlet underskrifter i en lang række steder i kommunen, blandt andet i Brugsen i Ålestrup.

Borgerne protesterer imod et forslag fra sygehusledelsen om at fjerne de medicinske patienter fra Farsø og samle dem på sygehuset i Hobro.

Indsamlingen slutter først i dag onsdag, men en foreløbig optælling har vist at 12.474 har sat deres signatur på listerne.

Forretningsudvalget i Region Nordjylland tager stilling til forslaget den 10. marts.