Mærkværdige regninger i Ringkøbing

Mange borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune har fået en regning på 0,01 kroner for renovation. Men det er en fejl. Kommunen beklager fejlen.

postkasse001.jpg

En del borgere i Ringkøbing og Skjern har nok undret sig over årsopgørelsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune, som de har fået ind af brevsprækken.

Her er over 1000 borgerne blevet pålagt at betale eksempelvis 0,01 kroner i renovationsafgift. Men det er fejl.

 - Vi beklager meget den ulejlighed og irritation, det har givet borgerne. Det virker uforståeligt med en regning på én øre, men der kan jo ske fejl i alle systemer, siger Carsten Spang, chef i Service og Digitalisering ved Ringkøbing-Skjern Kommune.

Teknisk fejl

De mange småbeløb, som kommunen har sendt ud, skyldes en teknisk fejl hos leverandøren af kommunens system.

 - Borgerne kan roligt smide regningen ud, hvis den lyder på mindre end 25 kroner, konstaterer Carsten Spang.

Alle borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget et indbetalingskort på acontobeløbet for 1. rate af 2012.

Det beløb skal derimod betales - og her skulle der ikke være fejl.