Madonna gæster Boxen

Madonna offentliggør 35 byer på sin "Rebel Heart" Tour i Nordamerika og Europa. Verdensstjernen lægger blandt andet vejen forbi Jyske Bank Boxen 17. november, hvor hun giver den eneste koncert på dansk grund.

Verdensstjernen Madonna gæster Boxen i Herning som det eneste sted i Danmark på sin kommende tour. Touren, som har premiere i Miami 29. august, bringer Madonna til en række storbyer i Europa, og inden hun når halvvejs på den europæiske del af touren, giver hun koncert i Jyske Bank Boxen tirsdag den 17. november.

Midaldrende stjerne

Madonna, der storhittede i både 80'erne og 90'erne er ikke nogen vårhare længere. For 14 dages siden var hun uheldig at falde ved et awardshow for de engelske Brit Awads i London. Man må håbe for både Madonna og for hendes fans, at hun slipper bedre fra koncerten i Herning til november.

Se Madonnas uheldige fald i youtube-videoen her.