Lyst til iværksætteri i Holstebro

For tredje år i træk stiger antallet af nystartede virksomheder i Holstebro kommune.

140313ivarksat.jpg

Selvom lysten til at starte nye virksomheder generelt er faldende i regionen, så går den trend udenom Holstebro kommune. Her er lysten til at starte nyt stigende for tredje år i træk.

Den store iværksætterlyst glæder byens politikere. De mener, stigningen er et resultat i deres investeringer i vejledning til nye virksomheder.

- Efter at have været lidt bagud i forhold til regionen og de kommuner, vi gerne vil sammenligne os med, så har vi siden 2010 oplevet en stabil fremgang i antallet af iværksættere. Der er ingen tvivl om, at vi skal kæmpe lidt mere for det her i Vestjylland. Det er også derfor, at vi har stort fokus på at sikre iværksættere og virksomheder den rette vejledning og rådgivning gennem vores lokale erhvervsservice STARTVÆKST Holstebro, siger John Thorsø (C), formand for byrådets Udvalg for Erhverv og Turisme

I 2012 fik 204 iværksættere hjælp til at starte nye projekter i Holstebro kommune.