Guf er død: Lokalsamfund har mistet sin ener

Folk i Vinderup er berørte af eneboeren Gufs død. Han var en ener, og de lokale var stolte af ham.

Der blev flaget på halv stang i Vinderup torsdag. De lokale markede, at deres ener, Guf, som boede ude i skoven, er død. Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Læs også Mange sender en sidste hilsen: Vi kan alle lære af Guf

Eneboeren Guf er død. Han gik bort onsdag efter kort tids sygdom. Siden da er det væltet ind på Facebook med reaktioner på hans død. Mange hylder det enkle liv, Guf levede i skoven syd for Skive ikke langt fra Vinderup.

Og i netop Vinderup er reaktionerne også mange her dagen derpå.

- Han var jo en ener, han levede på sin helt egen måde. Spiste grævling og ræve. Det er der jo ikke nogen af os, der gør, fortæller Helle Storm Nielsen til TV MIDTVEST.

Han blev set i bybilledet, når han var på indkøb. Og flere var stolte af lokalområdets ener, Guf, som i 38 år boede i en gammel bus ude i skoven.

Guf i sin skov, hvor han boede indtil kort før sin død. Han døde af kræft. Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

- Alting kan godt være enkelt. Vi behøver ikke alle de materielle ting. Det betyder ingenting, når det kommer til stykket, siger Svend Aage Nielsen.

Buschauffør om Guf: Vi kunne snakke om alt

Når Guf skulle til og fra skoven tog han bussen. Her sad Henning Damholt Kristensen ofte bag rattet.

- Vi kunne snakke om alt. Når det var efterår, snakkede vi meget om, at jeg skulle i gang med at producere æblemost, og det var Guf meget interesseret i. Så når jeg var færdig med at producere det, skulle han selvfølgelig have smagsprøver. Det var han rigtig, rigtig glad for.

- Jeg tror, han var menneskets ven, hvis han blev behandlet ordentlig. Hvis alle var som Guf, ville verden være et meget bedre sted at leve. Ingen tvivl om det. Guf var menneskelig og kunne få det bedste frem i dem. 

- Han kunne få meget ud af lidt.

Blandt de mange oplevelser med Guf fremhæver chauffører særligt én.

- Guf gik langs med vejen, og han gik altid mod Vinderup, når han skulle med til Vinderup, og han kunne så høre eller se, når bussen kom. Og det var kun lige, han nåede over. Vi var indimellem nødt til at bremse ned. Så var der en dag, hvor én af vores nye chauffører kørte. Vi havde glemt at fortælle ham om Guf, så da han krydsede vejen for at komme med bussen, drønede chaufføren bare forbi med 70 km/t. Så Guf var tæt på at blive blæst ned i grøften. Det var han lidt sur over.

- Guf var sin egen herre. Det er der ingen tvivl om. Han kunne lige så godt udnytte tiden og begynde at gå mod Vinderup. Han skulle udnytte sin dag 100 procent for at kunne overleve.

Guf blev 83 år. Hans aske skal spredes i naturen.

05:08 Luk video