Lene har to premierer på fire dage: 8000 kilometer mellem scenerne

Hun kan ikke være to steder på en gang, men det er lige før.

01:53

Se hele indslaget her.

Lene Bonde er koreograf, og inden for fire dage har to af hendes forestillinger premiere.

- Jeg kan ikke lade være, for det er simpelthen så fedt, siger Lene Bonde begejstret.

Det virkede totalt uvirkeligt, men så endte det med at blive en drøm, der gik i opfyldelse

Lene Bonde, Koreograf og danselærer

Den ene forestilling finder sted i Musikteatret i Holstebro og den anden i Shanghai, for en kinesisk instruktør faldt for Lene Bondes stil, og hun blev booket som koreograf. Før jul var hun så i Kina for at undervise danserne i to måneder.

- Det virkede totalt uvirkeligt, men så endte det med at blive en drøm, der gik i opfyldelse, fortæller hun.

Men med de to premierer på kun fire dage, så har Lene Bonde måtte indse, at hun ikke når til Shanghai for at se det live. For begge forestillinger kører kun i tre dage.

- Så fældede jeg en tåre i mit køkken, fortæller hun.

Forestillingen i Holstebro. Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

8000 kilometer væk

De to scener ligger mere 8000 kilometer fra hinanden.

- Jeg forstår ikke, at jeg både har premiere i Holstebro og i Shanghai i de her to forskellige konstellationer. Jeg føler mig enormt heldig, forklarer hun.

Men hendes elever mener klart, at det er fortjent.

- Hun er simpelthen så skøn at have som danselærer, forklarer hendes elev Natascha Meiniche.

Og selvom hun befinder sig i Holstebro, så har hun stadig en finger med i den kinesiske forestilling.

- De har sendt mig nogle videoer fra teateret, og så sidder jeg og ser dem, skriver noter og så sender jeg videoer tilbage med de rettelser, som jeg så har, siger Lene Bonde.