Lemvig-assistent fyret

Assistenttræner for Lemvig Håndbold, Martin Kristensen, er blevet fyret efter et tillidsbrud.

220909_LH_Martin_Kristens001.jpg

Noget er der sket mellem ledelsen og den nu tidligere assistenttræner. Men hvad det præcist er, ønsker hverken sportsdirektør Mogens Agger eller klubbens formand, Søren Hauskov at uddybe.

Men fakta er at Martin Kristensen ikke længere er assistenttræner i Lemvig Håndbold. En titel, som den 32-årige tidligere ligaspiller kun nåede at have i to og en halv måned.

På klubbens hjemmeside skriver ledelsen kortfattet, at samarbejdet standser med øjeblikkelig virkning og at det skyldes "et tillidsbrud mellem de to parter."

Fyringen kommer godt en uge efter at Lemvig Håndbold kom i fokus for ikke at indberette en Kolding IF-spillers grove overfald på Lemvig-spilleren Ole Bitsch i en håndboldkamp.Se mere om overfaldet og reaktionerne her: http://tv2r.dk/reg2005/player.aspx?id=503671&r=6

Se meddelelsen her: http://www.lemvighaandbold.dk/