Landmænd fravælger elever

En undersøgelse fra Landbrugsavisen viser, at hver tredje af de adspurgte landmænd dropper at have landbrugselever i fremtiden.

01:57

Landmændene får ikke for pengene, når de ansætter elever. Det mener blandt andet mælkeproducent Mette Iversen fra Mors.

- Jamen altså den dygtige elev kan jo nemt tjene sin løn ind, når han er hos os, men der kommer også mange ud, som slet ikke kan ret meget, siger Mette Iversen.

En ny undersøgelse fra Landbrugsavisen viser, at hver tredje af knap 800 adspurgte landmænd helt vil undlade at have elever i fremtiden. Det høje tal overrasker uddannelseslederen på landbrugsskolen i Holstebro, der understreger vigtigheden i at uddanne landmænd til fremtiden.

- Den anden vej rundt, er det jo også et erhverv, som lige nu er presset, så alle muligheder bliver vendt for, hvordan man kan reducere sine omkostninger, siger Anders Gammelvind.

Lønnen er et problem
Det er især reglen om, at landmændene også skal betale dele af elevernes løn under skoleforløb, der skaber frustration.
Men det kan være her, at løsningen skal findes, mener formanden for LandboUngdom MidtVest.

- Lønnen på skolen burde reduceres til noget, der ligner SU. Det vil hjælpe en hel del på det, at man kun har omkostninger, når medarbejderen er på arbejde, siger Nikolaj Bjerrum.

Mette Iversen og hendes mand har flere gange overvejet at erstatte elever med udenlandsk arbejdskraft. Kun moral holder dem tilbage.

- Tager vi ikke danske elever ind, så har vi jo ingen driftsledere på vores gårde om nogle år, og vi er nødt til at hjælpe ungdommen, siger hun.

Landbrugselever starter deres uddannelsesforløb med en månedsløn på 11.230 og slutter på 17.901. Tillæg og overarbejde kommer oveni.