Landmænd får ny statsstøtte

Landmænd får ny statsstøtte

Fødevareminister Mette Gjerskov fremlagde onsdag en statslig støtteordning til landmændende som kompensation for randzonerne.

Landmændende skulle egentligt i år have en kompensation for de omstridte randzoner. Den ordning faldt imidlertidig til jorden, da vedtagelsen af de nye vandplaner er blevet udskudt til 2014, og landmændende derfor ikke kan få de lovede penge. Nu skal en statslig støtte råde bod på den manglende kompensation.

- Vi står i en grotesk situation, hvor den ene miljølovgivning spænder ben for den anden. Jeg har vendt alle tænkelige alternativer for at sikre landmændene kompensation i 2013. Og vi er endt på, at en statslig støttordning er den eneste reelle løsning. Dermed sikres langt de fleste landmænd den randzonekompensation, de havde forventet, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Ordningen betyder, at landmændene skal indsende nye ansøgninger om støtte, og dermed også opleve nye sagsbehandlingstider. Derfor vil mange landmænd først få udbetalt deres støtte i foråret 2014.