Kvindelig bilist ramt af toget - kunne selv gå fra bilen

Påkørslen skete i en overskæring i Thisted, der er sikret med blink og klokker.

Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

1 af 2

En 46-årig kvindelig bilist blev fredag over middag ramt af et Arriva-tog, da hun kørte ud i overskæringen på Kappelstensvej i Thisted. Overskæringen er ifølge Banedanmark sikret med blink og klokker, men ikke bomme.

Læs også Thisted sagde nej til at lukke overkørsel

Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter, at kvinden af ukendte årsager kørte ud foran toget, og at bilen hermed blev skubbet hen ad skinnerne. 

- Kvinden kunne selv gå ud af bilen, da den standsede. Hun er bragt til tjek på sygehuset, skriver politiet.

Arriva skriver på hjemmeside, at toget mellem Thisted og Snedsted er aflyst, og der er i stedet indsættes busser. Det er endnu uvist, hvornår togtrafikken genoptages.

Kappelstensvej ligger inde midt i Thisted. Der er tidligere sket påkørsler i overskæringen. I 2014 blev en 69-årig kvinde og en 68-årig mand dræbt, da deres bil blev ramt af et tog i overskæringen.

Påkørslen skal nu undersøges af Havarikommissionen.

00:44

En 46-årig kvindelig bilist slap med livet i behold, da hun i dag blev ramt af toget i Thisted

Luk video

  Foto: Allan Ekström