Kvinde fra Holstebro dræbt i togulykke

De pårørende er underrettet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Foto: John Randeris / Ritzau Scanpix

Det var en 80-årig kvinde fra Holstebro og en 55-årig mand fra Juelsminde, der tirsdag eftermiddag blev dræbt i en togulykke nord for Sig ved Varde.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ulykken skete i en jernbaneoverskæring, da den minibus, som de to kørte i, blev ramt af et Arriva-tog.

Havarikommissionen skal nu undersøge forløbet. Den endelige rapport ventes først om et års tid, oplyser TV Syd. To af passagerne i toget blev behandlet på Sydvestjysk Sygehus for symptomer på piskesmæld.

Jernbaneoverskæringen er ubevogtet, men har manuelle bomme, som trafikanterne selv skal løfte og sænke. 

De pårørende er underrettet.

Læs også Ulykke påvirker togtrafik til Skjern