Kvart cykelhold til Kyllingen

Den herningensiske ur-designer Christina Hembo har foræret cykelrytteren Michael Rasmussen 25 procent af aktierne i cykelholdet Christina Watches-Onfone.

Det sker som et økonomisk skulderklap som tak for et godt stykke arbejde det seneste år.

 - Det har jeg gjort, fordi det har han helt sikkert fortjent. Og når vi nu står her med et continentalhold, der er Danmarks højest rangerede UCI kontinental-hold, det er jo helt vildt.Det er også derfor, vi har valgt at give ham de 25 procent, fordi han har ydet en kæmpeindsats, som om det var hans eget, siger holdejer Christina Hembo.

Onfone har meddelt, at de ønsker at forlænge kontrakten til udgangen af 2013. Samtidig vil man fordoble værdien af sponsoratet.