Udlover dusør: Krudthuset fik stjålet alt fyrværkeri

En sælger i Skive fik stjålet alt fyrværkeri i sin forretning. Nu har han udlovet en dusør på 10.000 kroner.

Der var intet tilbage i containeren efter fyrværkeri-cuppet. Foto: Dan Lei

- Vi har mellem lukketid i går og åbningstid i dag haft indbrud og fået stjålet ALT vores fyrværkeri.

Sådan lyder beskeden på Krudthusets facebookside.

Fyrværkerisælgeren i Skive skulle have lavet et flot show onsdag eftermiddag, men det blev aflyst.

- Det er super beklageligt, og vi havde glædet os utrolig meget til at vise jer det flotte show, som vi havde arbejdet flere dage på. Men der er desværre nogen, som ikke kan kende forskel på deres og andres, skriver Dan Lei på Facebook.

Brugte vinkelsliber

Sagen er meldt til politiet, som har været ude og undersøge gerningsstedet.

Vi har den her type tyverier hvert år, og vi formoder, at det er med henblik på videresalg.

Jan Nørum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi 

- Vi har været ude og spor-sikre derude, og det er det, vi kan lige nu, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum og tilføjer:

- Vi formoder, at der har været en lastbil og hente det. Vi kan se, at containeren er skåret op med en vinkelsliber, men ellers har vi ikke nogen spor at gå efter.

Dan Lai er klar til at sælge fyrværkeri igen torsdag morgen. Foto: Dan Lei

Sker hvert år

Tyveriet i Skive er ikke et enestående tilfælde.

- Vi har den her type tyverier hvert år, og vi formoder, at det er med henblik på videresalg fortæller vagtchefen.

Allerede torsdag morgen er Krudthuset klar til at sælge fyrværkeri igen fra en ny container.

- Det hjælper ikke at sætte sig ned med hænderne mellem benene og tænke, det er synd for én selv. Det kommer man ingen vegne med, fastslår den ukuelige fyrværkerisælger overfor TV MIDTVEST.

Krudthuset har udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan give spor, som kan føre til en anholdelse i sagen.

00:50

Se også: Overvågningsbilleder fra frækt tyveri hos tøjhandler

Luk video