Krigsveteraner går indsamlingsmarch

To krigsveteraner vil marchere fra Viborg til Christiansborg for at samle ind til veteraner og hjemløse.

021013_veteran_0.jpg

To krigsveteraner begynder i dag en lang gåtur. Turen går fra Rindsholm ved Viborg og hele vejen over til politikerne på Christiansborg. Under turen vil de samle ind til Danmarks hjemløse, samtidig med at de vil forsøge at få politikerne til at tage sig bedre af veteranerne.

Begge veteraner har været udsendt til Balkan, og det har givet ar på sjælen. Det har motiveret dem til at kæmpe for andre veteraner og hjemløse.

- Vi samler ind til de 1500 hjemløse i København. Vi samler varmt tøj og soveposer sammen. Hvis der er nogen på ruten, der har noget i overskud, er de velkomne til at finde os på ruten, siger Jan Petersen, der er manden bag initiativet.

Turen er på 330 kilometer. Starten går i Rindsholm, fører dem over Vejle, Fredericia, Middelfart, Korsør og Roskilde inden turen ender på Christiansborg.

Se en reportage af Christian Moselund Aaby fra første etape af gåturen i nyhederne kl. 19.30.

2:02
To balkanveteraner går 330 kilometer fra Viborg til Christiansborg for at sætte fokus på veteraners udfordringer.