Kræver svar om politi-hovedkvarter

Justitsministeren bliver afkrævet svar: Hvornår får Midt- og Vestjyllands Politi et nyt hovedkvarter.

081010_Hovedkvarter001.jpg

Justitsminister Lars Barfoed (K) bliver nu tvunget til at svare på, hvornår der kommer et nyt politi-hovedkvarter i Holstebro.

Det er den radikale folketingskandidat i Skive og Silkeborg, Andreas Steenberg, der via sin partifælle Lone Dybkjær vil kræve en række svar af ministeren. Siden politireformen i 2007 har Midt- og Vestjyllands Politi har store pladsproblemer i Holstebro, hvor medarbejderne er spredt over syv forskellige adresser.

Andreas Steenberg kræver et klart svar på, hvorfor politiet stadig ikke har fået bedre forhold - og hvornår et nyt hovedkvarter vil stå færdigt. Samtidig vil han vide, hvilke udgifter politiet har på at have så mange forskellige adresser.

Justitsministeren kommer måske med nogle af svarene, når han på mandag besøger politidirektør Jens Kaasgaard i Holstebro - her er emnet netop udsigten til et nyt hovedkvarter.