Kosmetolog på sygehusene

Mentalt velvære er afgørende for kræftpatienter. De lever bedre med deres sygdom, hvis de psykisk er ovenpå. Derfor får en kosmetolog nu adgang til sygehusene i Region Midtjylland.

Region Midtjylland har givet grønt lys til en KOSMETOLOG på sygehusene. Kosmetolog Anitta Thomsen har nu sin gang på Regionshospitalet i Herning. Her giver hun de indlagte kræftpatienter dét frikvarter, som netop de har brug for.  

Kræftens Bekæmpelse bakker op om det nye tiltag på sygehuset. Og aktører, som Anitta Thomsen, kan meget vel blive hverdag på fremtidens sygehus. I følge chefsygeplejersken er 'wellness på hospitalet' allerede udbredt i USA.

Ønsker man som patient at benytte sig af kosmetologen, så sker det for egen regning. En behandling hos Anitta Thomsen koster typisk 600 kroner.