Kommuner overvejer at droppe modtageklasser

På Møldrup Skole i Viborg er der ikke modtageklasser. Flygtningebørnene får i stedet delvis sprog- og klasseundervisning i almindelige klasser. Nu overvejer flere midt- og vestjyske kommuner at følg eksemplet.

Kommuner overvejer at droppe modtageklasser

Flere midt- og vestjyske kommuner overvejer at lave forsøg med at droppe modtageklasser efter erfaring fra Viborg Kommune, der afskaffede dem i 2013.

De mange flygtninge, der er kommet til landsdelen, har sat kommunernes modtageklasser under pres. Flere midt- og vestjyske kommuner undersøger derfor muligheden for at lave forsøg med at droppe modtageklasserne og i stedet sende flygtningebørn direkte ud i de normale skoleklasser.

I de fleste kommuner begynder børn med at få undervisning i en modtagerklasse de første to år. Det gør de for at lære, hvordan det er at gå i en dansk skole og for at lære sproget. Nu kigger flere kommuner mod Viborg, der nedlagde sine modtageklasser i 2013 allerede før flygtningepresset.

- Vi kan se, at de børn, som har gennemgået det her og får deres sprogundervisning, kommer hurtigere i gang med deres integration og får et socialt liv meget hurtigere, end hvis de gik to år i en modtagerklasse, siger Claus Clausen, formand (V) for Børne & Ungdomsudvalget i Viborg Kommune.

I dag har Viborg 160 sprogelever fordelt på 18 skoler i kommunen. Skolerne har ansat sproglærere, og kommunen giver pædagogisk opkvalificering, når der er børn med hårde oplevelser i bagagen.

Godt samarbejde med kommunen

Møldrup Skole nord for Viborg er en af de skoler, der til dagligt står for at integrere flygtningebørn uden modtageklasser. Her kan børnene få sprogundervisning den ene time, mens de timen efter kan være tilbage i deres normale klasse.

De har størstedelen af timerne i deres egne klasser med alle de andre elever, og min opgave er at understøtte den undervisning

Lone Korsholm-Madsen, sprogunderviser for flygtningebørn på Møldrup Skole

- De har størstedelen af timerne i deres egne klasser med alle de andre elever, og min opgave er at understøtte den undervisning, siger Lone Korsholm-Madsen, sprogunderviser for flygtningebørn på Møldrup Skole.  

Lederen på skolen i domkirkebyen er tilfreds med ikke at have modtageklasser, og hun roser det, hun kalder for et velfungerende samarbejde med Viborg Kommune.

- Der var mange ting, vi ikke vidste, da vi gik i gang, men det har ikke på noget tidspunkt været sådan, at vi følte, at vi stod alene med opgaven, siger Katrine Johanne Ørnbjerg Larsen, skoleleder på Møldrup Skole.

Viborg-model spreder sig

Politikerne i Struer, Skive, Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune overvejer nu at lave deres egne forsøg uden modtageklasser. De er ikke længere sikre på, at modtageklasser nødvendigvis er den bedste løsning for flygtningebørns integration.

Som mange andre kommuner har vi set, at der har været en øget tilstrømning af de her børn

Dorte West, formand (V) for Børn & Ungdomsudvalget i Herning Kommune

- Som mange andre kommuner har vi set, at der har været en øget tilstrømning af de her børn, og derfor vil vi kigge på, om den måde, vi organiserer os på, er hensigtsmæssig, siger Dorte West, formand (V) for Børn & Ungdomsudvalget i Herning Kommune.

 

Se her en oversigt over de midt- og vestjyske kommuners stillingtagen i forhold til modtageklasser:

  • Thisted: Dropper modtageklasser i overbygning
  • Struer: Undersøger mulighederne
  • Ringkøbing-Skjern: Undersøger mulighederne
  • Herning: Undersøger mulighederne
  • Holstebro: Beholder modtageklasser
  • Ikast-Brande: Kombinationsløsning, hvor nogle flygtningebørn kommer direkte igennem
  • Viborg: Har ikke haft modtageklasser siden 2013
  • Morsø: Beholder modtageklasser, fordi det endnu ikke er blevet vendt politisk
  • Lemvig: Modtageklasser er ikke diskuteret
  • Skive: Nye ændringer, så flere elever vil kommer udenom modtageklasser
  • Silkeborg: Holder fast i modtageklasser