Kollerup: Regeringen har gamblet

Kritikken er stor fra socialdemokraterne, efter det er kommet frem, at der er massive problemer med den omdiskuterede landbrugspakke.

Socialdemokraternes miljø- og fødevareordfører, Simon Kollerup, er langt fra imponeret over regeringens arbejde med landbrugspolitikken. Efter Dagbladet Information er kommet i besiddelse af en officiel EU-pilotskrivelse til Danmark om problemerne landbrugspakken. Nu indkalder oppositionen Esben Lunde Larsen i hastesamråd om EU-Kommissionens forvarsel om en kommende retssag. 

- Der ligger lige nu en bombe, som truer med at sprænge i luften, under landbrugspakken. Hvis ikke regeringen får styr på de her mange problemer i landbrugspakken, så vil konsekvenserne blive enorme for Danmark, skriver Simon Kollerup i en pressemeddelse.

- Regeringen har gamblet med såvel miljøet som dansk landbrug. Der er ikke styr på landbrugspolitikken i Danmark, og nu risikerer vi, at det milliardstore landdistriktsprogram til de danske landdistrikter, danske landmænd og dansk miljø og natur bliver tilbageholdt i et eller andet omfang. 

Simon Kollerup kalder det i bedste sløseri i dansk miljø- og fødevarepolitik fra regeringens side, men slår i samme ombæring fast, at det ikke er værdigt for hverken miljøet eller fødevareerhvervet.