Kokkeelev kæmpede til det sidste i Skills-finale

Kokkeelev Lasse Emil Sørensen fra Nørre Nissum knokler med de sidste detaljer. Foto: Poul Gerner, TV MIDTVEST

Kokkeelev kæmpede til det sidste i Skills-finale

Efter tre dages kamp med murerske, frisørsakse og slagterknive var det i dag finaledag ved DM i skills.

 

Det var egentlig slet ikke meningen, at kokkeelev Lasse Emil Sørensen fra Nørre Nissum skulle med til DM i skills. Han kom med på et afbud, men endte alligevel med at stå i finalen lørdag.

- Det var mandag i sidste uge, hvor jeg lige blev smidt på holdet, så det er lidt stressende, siger han.

Den 21-årige kokkelev fra Nørre Nissum går på skole i Holstebro og har læreplads i Nyborg. 

- Det er ret vildt at være med. Det er rigtig dejligt at få en masse erfaring i mit fag, siger Lasse Emil Sørensen.

300 elever kæmper om medaljer

Til DM i Skills bliver der konkurreret i 42 fag. Godt 300 elever viser, hvad de kan, og ved middagstid lørdag havde omkring 40.000 været på besøg i messehallerne i Herning.

Lasse Emil Sørensen er med for første gang, og selv om han har oddsene imod sig, så kæmper han til det sidste.

- Der er ikke meget andet at gøre end at arbejde hårdt, siger han.

Det bliver dog ikke til en medalje for kokkeleven denne gang.

- Tiden skred desværre lidt for mig, siger Lasse Emil Sørensen.

 

02:06

SE INDSLAGET: Efter tre dages kamp med murerske, frisørsakse og slagterknive var det i dag finaledag ved DM i skills.

Luk video