Kofi Annan taler i Holstebro

Kofi Annan taler i Holstebro

FN's forhenværende generalsekretær og nobelprismodtager, Kofi Annan, er hovedtaler ved dette års CSR AWARDS til september i Holstebro.

Igen i år får CSR AWARDS særdeles prominente gæster, når prisoverrækkelsen løber af stablen i Holstebro. det bliver i år den tidligere generalsekretær og nobelprisvinder Kofi Annan, der bliver hovedtaler ved prisarrangementet.

- Vi kunne ikke være mere stolte. Kofi Annan er legemliggørelsen af det sociale ansvar og en person, der om nogen repræsenterer de fællesskabsværdier, vi ønsker at hædre og sætte fokus på med CSR AWARDS, siger borgmester i Holstebro, H.C. Østerby.

Både Al Gore og Bill Clinton har tidligere talt ved CSR prisuddelinger.

Corporate Social responsibility

 CSR AWARDS er Danmarks nationale prisuddelingsshow for virksomheders samfundsansvar. Priserne går til virksomheder, der viser socialt samfundsansvar. Udover de forskellige prisuddelinger, giver den to dage lange konference også politikere, erhvervsledere og CSR-professionelle mulighed for vidensdeling omkring arbejdet med CSR på tværs af brancher og industri. I år sætter CSR Fonden bl.a. fokus på, hvordan CSR og virksomheders arbejde med samfundsansvar kommer til udryk på bundlinjen. CSR AWARDS 2013 afholdes i Holstebro d. 16. og 17. september.

Læs mere om CSR AWARDS her