Karup Lufthavn åben igen

Den statslige lufttrafik-tjeneste, Naviair, har besluttet at åbne Karup lufthavn indtil klokken to i nat.

De fleste fly kommer til at afgå planmæssigt, lyder meldingen fra Lufthavnschef, Erik Jakobsen.

- Cimber har sendt de første fly afsted, mens Norwegian forventes at starte op i morgen tidlig, hvis luftrummet altså forbliver åbent, siger Erik Jakobsen.

Myndighederne - Statens luftfartsvæsen - får informationer om en testflyvning klokken 11. Det er en teknisk rapport, som skal fastslå, hvordan motorerne har det efter flyvningen.