Karsten Ree køber midtjysk rejsebureau

Karsten Ree køber midtjysk rejsebureau

Rigmanden Karsten Ree har købt tre fjerdedele af aktierne i rejsebureauet African Tours, der har hovedkontor i Herning (foto: African Tours).

Karsten Ree, der i sin tid blev milliardær på at sælge Den Blå Avis, har købt 75 % af aktierne i det herningensiske rejsebureau African Tours.

Hans selskab, Karsten Ree Holding, ejer i forvejen Ree Park Safari på Djursland og Karen Blixen Camp i Kenya.

Selvom African Tours hvert år sender 900 danskere på safarirejser i både det østlige- og vestlige Afrika, er netop Kenya hoveddestinationen.

John Olsen, der startede selskabet i 2011, beholder den sidste fjerdedel af aktierne. Salget vil ikke kommet til at få betydning for medarbejderne i African Tours.