Julehåret giver travlhed

Kunderne vil have julehåret sat. I Viborg oplever frisørerne derfor stor travlhed netop nu.

frisoerjul.jpg

Kunderne vil have julehåret sat. I Viborg oplever frisørerne derfor stor travlhed netop nu.

- Der er rigtig mange kunder i den her juletid. Især fredag og lørdag, hvor mange lige vil have håret sat lidt ekstra flot, når de skal til julefrokoster, så vi kan godt mærke, at der er noget mere at lave for tiden, fortæller Henriette Amstrup, frisør ved ID4U i Sct. Mathias Centret i Viborg.

Speciel fest kræver lækkert hår

Lotte Segvert var en af dagens kunder, der havde sat sig i frisørstolen med et klart formål:

- Jeg vil gerne lige have håret klippet og sat det flot, når nu jeg skal afsted til julefrokost i aften. Jeg synes, det er en speciel fest sådan en julefrokost, forklarer hun.

I aften drager hun med veninderne ud i byen. Og så er det vigtigt at se godt ud.

Diva-look og bløde krøller

Og dét er hun ikke ene om at synes.

- Især damerne vil gerne have diva-looket med lidt lette, bløde krøller, så det laver vi rigtig meget af. Fyrene de vil gerne klippes og have håret stylet lidt mere, end de har til daglig. Mange vil gerne se lidt ekstra lækre ud, fordi der er så mange arrangementer i den her tid, forklarer frisør, Henriette Amstrup fra en juletravl salon.