Jens Rohde vil være borgmester

Venstres EU-politiker har ambitioner om at blive ny førstemand i Viborg.

Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde, kunne godt tænke sig at blive borgmester i Viborg.

Jens Rohde siger til Viborg Stifts Folkeblad, at han gerne vil være borgmester "engang" - og han udelukker ikke, at han kunne finde på at stille op allerede ved næste kommunalvalg.

- Det er ikke noget, jeg har taget stilling til. Det kan også være, at jeg melder mig som menig byrådskandidat i en periode, siger Jens Rohde til avisen.

Kan nå begge dele

41-årige Rohde har tidligere siddet i kommunalbestyrelsen i Viborg, ligesom han har været medlem af Folketinget, hvor han fra 2001 til 2006 var Venstres politiske ordfører.

Han forlod Christiansborg for at blive direktør for TV2 Radio - og blev i juni 2009 valgt til Europa-Parlamentet.

Rohde mener ifølge Viborg Stifts Folkeblad, at man godt kan være byrådspolitiker samtidig med at man sidder i parlamentet