Ja til verdens største laksebrug

Verdens største laksebrug, Langsand Laks ved Hvide Sande, får nu den miljøgodkendelse, der skal til for at kunne producere masser af laks.

Laks_0.jpg

Ifølge Dagbladet Ringkøbing Skjern er det et flertal i teknik- og miljøudvalget, der har givet tilladelsen. Virksomheden har dermed landet den tilladelse, der skal til, så der kan produceres 1.000 tons laks årligt.

Tidligere har natur- og miljøklagenævnet ellers frataget virksomheden tilladelsen. Men nu har udvalget besluttet, at der skal laves et nedsivningsanlæg til behandling af spildevandet, inden det ledes ud i Ringkøbing Fjord.Dermed kan lakesbruget få sin tilladelse igen.