Ingen spor efter gerningsmænd

Politiet er ikke kommet nærmere de gerningsmænd, der natten til onsdag slap 6.000 mink fri fra en minkfarm ved Søndervig.

ny_doed_mink001.jpg

Politiet er fortsat på bar bund i sagen om de 6.000 løsslupne mink. Det er nemlig meget sparsomt med spor på minkfarmen, fortæller stationslederen ved politiet i Ringkøbing, Jens Ole Pedersen.

- I øjeblikket har vi desværre ingen spor at gå efter. Minkfarmen er beliggende ude i et meget øde område, og ingen har hørt eller set noget.

Når og hvis politiet anholder gerningsmændene, vil de blive sigtet for groft hærværk og muligvis også for overtrædelse af dyreværnsloven. Og politiet har også en stærk formodning om, hvem der står bag.

- Vi har en teori om, at det er en eller anden aktivist-gruppe, der på den her måde vil skabe opmærksomhed, siger Jens Ole Pedersen til TV/MIDT-VEST.

Lokale frivillige og jægere mangler stadig at indfange omkring 300 løsslupne mink.

Hør Jens Ole Pedersen fra politiet i Ringkøbing fortælle om efterforskningen: