Indbrud på apotek: Tyv stjal to skuffer med medicin

Ukendt gerningsmand brød ind på Karup Apotek og stjal to skuffer med medicin. Nu efterlyser politiet en person i sagen.

politibil.jpg
Foto: Flemming Christensen

Ved 1-tiden natten til torsdag modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om indbrud i apotektet i Karup.

En ukendt gerningsmand havde knust en rude i indgangspartiet med en flise for at skaffe sig adgang til apotekets medicin. Selvom både røgkanon og alarm gik i gang og formentlig har forstyrret tyven, så lykkedes det ham alligevel at få to skuffer med medicin med apoteket. 

Apoteket på Herningvej i Karup var natten til torsdag udsat for indbrud.
Apoteket på Herningvej i Karup var natten til torsdag udsat for indbrud.
Foto: Screendump / Google Maps

Der er endnu ikke nogle anholdte i sagen, men politiet efterlyser en mand, som er mellem 175-180 centimeter høj, var iført en blågrå sweater med hætte og havde en maske for ansigtet.

Det er desuden uvist præcis, hvilken medicin der er blevet stjålet. Politiet ved dog, at navnet på medicinen starter med 'A', idet apotektet har sorteret medicinen alfabetisk. 

Midt- og Vestjyllands Politi modtager gerne oplysninger i sagen. De kan kontaktes på telefon 114.