Igen styr på 22-årig flugtfange

Den 22-årige mand, som ved midnatstid stak af fra psykiatrisk afdeling i Viborg, er nu i politiets varetægt.

psyk2.jpg

Politiet var mandag på jagt efter den unge mand, som stak af fra psykiatrisk afdeling i Viborg. Omkring middagstid kunne politiet så fortælle, at der atter var styr på ham.

 - Vi har fået oplysninger om, at hans mor er ved at køre ham tilbage til Søndersøparken, siger sektionsleder ved lokalpolitiet i Viborg, Ove Jensen.

Flygtede igennem åbent vindue

Et åbent vindue var døren til frihed for en 22-årig mand fra Viborg, som søndag blev anholdt og sigtet for hjemmerøveri.

Omkring midnat brugte den unge mand et åbent vindue og en brandtrappe til at flygte fra den psykiatriske afdeling ved Søndersø i Viborg.

Ringede til mor

Blot en time efter flugten fik moderen til den 22-årige så et opkald fra sønnen.

 - Han sagde til hende, at han ikke ville tilbage på den psykiatriske afdeling. Han ville gerne i arresthus, så hvis politiet kunne finde en plads til ham, skulle han nok melde sig, fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge politiet har den 22-årige tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling.

Hør sektionsleder Ove Jensen fra lokalpolitiet i Viborg fortælle om sagen her:

0:30
Ove Jensen, lokalpolitiet i Viborg