Hus torpederet i nat i Tjørring

Hus torpederet i nat i Tjørring

En varebil kørte i nat ind i et hus i Tjørring. En mur faldt sammen og huset fik store skader

En familie i Tjørring fik sig i nat en slem forskrækkelse. Klokken 4.44 torpederede en varebil nemlig deres hus, som blev så medtaget af sammenstødet, at en skalmur faldt sammen og træskelettet rykkede sig. En radiator sprang også af, så der kom vandskade i huset. En familie lå og sov i huset, men ingen kom til skade ved uheldet.

Indsatslederen fra Herning Brandvæsen har sørget for at huset er blevet afstivet, så der ikke er fare for sammenstyrtning.

Det glatte føre skyld i uheldet

Årsagen til uheldet var det glatte føre. Chaufføren af varebilen, en 49-årig mand fra Vildbjerg, mistede kontrollen med bilen på hovedgaden i Tjørring, kørte ind i et helleanlæg, hvorefter han med stor kraft fortsætter ind i et hus på Pedersgårdvej.