Hospice planer i Viborg lever

Finanslovsforhandlingerne bliver afgørende for planerne om et nyt hospice ved Søndersø i Viborg

hospice_0.jpg

Planerne om et nyt hospice i Viborg er stadig levedygtige mener arbejdsgruppen bag projektet, der samtidig erkender at forhandlingerne om den nye finanslov bliver afgørende.

- Lige nu afventer vi forhandlingerne på Christiansborg for at se, om der bliver afsat kvoter til nye hospicepladser, siger en af initiativtagerne, Palle Kyed, til Viborg Stifts Folkeblad.

Der er i dag 250 hospicesengepladser i Danmark. For at få yderligere pladser kræves en bevilling, som arbejdsgruppen i Viborg håber, den er heldig at få del i.

- Vi har haft møde med samtlige partier, som alle er positive siger Palle Kyed. Nu håber vi på at kræftpakke fire bliver vedtaget, for den vil kræve yderligere sengepladser, fortæller Palle Kyed til avisen.

Arbejdsgruppen vil etablere et hospicetilbud ved den sydlige ende af Søndersø i Viborg. Her i landsdelen er der hospice i Hvide Sande og i Skive.

I følge tal fra Hospice Forum Danmark, når hver femte døende, der er visiteret af en læge, ikke at komme på hospice. Enten fordi der mangler pladser, eller fordi der visiteres for sent.