Holstebro i rivende udvikling: Her er byens fremtidsplaner

Holstebro i rivende udvikling: Her er byens fremtidsplaner

Borgerne i Holstebro kan blandt andet se frem til et udvidet Nørreport Centret og en ny svømmehal.

De fleste har nok opdaget, at der er gang i mange projekter i Holstebro.

Senere på året åbner den sidste del af Holstebromotorvejen til stor glæde for landsdelens mange pendlere, men det er langt fra det eneste nye tiltag i kommunen.

Frem mod 2028 vil der nemlig blive investeret ni milliarder kroner i byudviklingen i Holstebro, skriver Byens Ejendom i en pressemeddelelse.

Der er visioner for både Nørreport Centret, slagterigrunden og en ny svømmehal. TV MIDTVEST har samlet et overblik over kommuneplanen.

Nørreport Centret skal udvides

I midtbyen er der planer om at udvide Nørreport Centret med 4-000-5.000 kvadratmeter. Det langsigtede mål er, at centret skal nå op på i alt 24.000 kvadratmeter.

Ny bydel på slagterigrunden

De gamle bygninger fra Danish Crowns svineslagteri mellem Struervej og banelinjen i Holstebro skal laves om til en ny bydel.

Området er på i alt 83.000 kvadratmeter, hvoraf cirka 13.000 af de eksisterende bygninger skal bruges igen. Lige nu er der en arkitektkonkurrence i gang omkring udarbejdelsen af en byrumsplan på området.

Resultat af konkurrencen forventes at blive offentliggjort i april 2018.

Ny svømmehal i Holstebro

Og så er der også godt nyt for de svømmeglade. Ifølge planen skal der nemlig opføres et nyt 50 meter-bassin i Holstebro.

Placeringen er endnu ikke vedtaget, men slagterigrunden bliver nævnt som en mulighed.

Byplanerne vil blive præsenteret og diskuteret på en konference på Restaurant Under Klippen i Holstebro den 13. september 2018.