Holstebro-dommer udtaget til EM: Det er megafedt

Dommerparret Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen er udtaget til at dømme Herrernes EM-slutrunde i Håndbold til januar.

Det var mega fedt. Det var ligesom, hvis der var en, der ringede og sagde, du har vundet i Lotto, siger Holstebro-dommeren Henrik Mortensen. Han skal dømme til herrernes håndbold-EM til januar.
Det var mega fedt. Det var ligesom, hvis der var en, der ringede og sagde, du har vundet i Lotto, siger Holstebro-dommeren Henrik Mortensen. Han skal dømme til herrernes håndbold-EM til januar.
Foto: Sofie Kyed TV MIDTVEST

Holstebrodommeren, Henrik Mortensen, er for første gang nogensinde udtaget til at dømme en stor international slutrunde. Til januar skal Henrik Mortensen og dommermakkeren, Jesper Kirkholm Madsen, dømme EM-slutrunden i herrer håndbold.

- Jeg er glad. Jeg er rigtig, rigtig glad. Det var megafedt. Det var lige som, hvis der var en, der havde ringet og sagt, du har vundet en million i Lotto, siger Henrik Mortensen om den mail, der tikkende ind fra det europæiske håndboldforbund EHF.  

Selv om Holstebro-dommerne har masser af erfaring efter at have dømt i 20 år i håndboldligaen og med mere end 150 internationale kampe på CV'et også. Men en stor slutrunde for landshold er det ikke blevet til endnu. 

2:37
Tidligere har Henrik Mortensen haft en guide-rolle for EHF og de internationale dommere. Se et indslag her: I et job hvor pulsen konstant er høj, og der skal træffes beslutninger på et sekund, så ka der godt være brug for en friaften med lidt ro på. Og det skulle en lokal guide stå for, der om nogen kender til det pres der er på dommerne:

- Det er klart. For os er det fuldstændig lige som for spillere og trænere. En stor slutrunde er det største , man kan komme med til, og det er selvfølgelig også det, vi stræber efter. Så det er en kulminationen for mig, siger Henrik Mortensen. 

Slutrunden spilles fra den 9. til den 26. januar i Sverige, Østrig og Norge, der afholder slutrunden i samarbejde. Sammen med Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen skal endnu et dansk dommerpar til turneringen, der også udvider fra deltagerantallet fra 16-24 hold. 

9:10
I 2015 udgjorde Henrik Mortensen den ene halvdel af Danmarks bedste dommerpar. Se her et program om dommerparret: Vi er på arbejde med Danmarks bedste håndbolddommerpar
Foto: TV MIDTVEST, arkiv.