Hjælp med at finde Tobias

Naboer og pårørende til den 20-årige Tobias, der forsvandt efter en julefrokost, vil samle tusinde mennesker til at lede i området.

Tobias2.jpg

Torsdag fortsatte private med at lede efter 20-årige Tobias Sundgaard Pettersson i rørene ned til Ringkøbing Fjord. Omkring 150 har brugt eftermiddagen på at lede, nu politiet har indstillet eftersøgningen. Men heller ikke denne gang blev den 20-årige skibstømrer fundet.

Nu forsøger venner, familie og naboer at samle op mod 1000 mand til at hjælpe med at lede.

På lørdag samles de på surfpladsen ved Baggersvej mellem Ringkøbing og Søndervig klokken 10.

Her er alle, der har lyst til at hjælpe med at lede, velkommen til at møde op. Især er folk med hunde og waders meget velkomne.

Hør Tobias Sundgaard Petterssons nabo, Bruno Kristensen, herunder: