Herning-svævere løb med det hele - næsten

DM i svæveflyvning sluttede torsdag. Trods kun få flyve-dage blev der fundet vinderne i alle klasserne - mange af dem kom fra Herning.

150711Svaevefly.jpg

Danmarksmesterskabet i svæveflyvning - også kaldet  Sun Air Cup -  sluttede torsdag på Svæveflyvecenter Arnborg. Trods kun fire gyldige flyvedage ud af 11 mulige, blev der fundet vinderne i alle klasserne.

Mange medaljer til landsdelen

Ny junior-danmarksmester blev 21-årige Mads Linaa fra svæveflyveklubben SG-70 fra Arnborg. Mads Linaa har fløjet svævefly siden han var 15 år og blev med sin DM-titel belønnet med en svæveflyve-ferie til Sydafrika til vinter.

Ny danmarksmester i 18-meter klassen blev 46-årige Arne Boye-Møller fra Herning Svæveflyveklub. Det er ottende gang, Arne Boye-Møller vinder et danmarksmesterskab. Han har stor erfaring og har deltaget i både verdens- og europamesterskaberne. Med sejren i Arnborg har Herning-piloten kvalificeret sig til VM i Texas i USA i 2012.

Også den 2-sædede klasse blev vundet af Herning-piloter, idet Mogens Hoelgaard og Flemming U. Andersen fra Herning Svæveflyveklub - med stor afstand ned til klassens nummer to  -  løb med sejren.

Der har i alt været dystet i fem klasser med Sun Air Cup.