Helt fra Stoholm får belønning

Buschauffør får 15.000 kroner for at redde fastklemt trafikoffer ud af en brændende bil.

160512_Heltemod.jpg

Buschauffør Karl Pedersen fra Stoholm er en ægte helt - og det sætter Carnegies Belønningsfond for Heltemod nu pris på.

Fondens bestyrelse har besluttet at give Karl Pedersen en belønning på 15.000 kroner - det højeste beløb, som fonden uddeler i denne omgang.

Karl Pedersen (til venstre på billedet) får belønningen, fordi han den 31. maj 2011 reddede Peter Christensen fra Bøstrup ud af en brændende bil. Peter Christensen lå fastklemt i bilen efter et sammenstød med en personbil.

Bragte sig selv i fare

- I forbindelse med uheldet foretog Karl Pedersen, der tilfældigt passerede stedet, en heltemodig handling for at redde menneskeliv, idet han bragte sig i fare ved at trænge ind i den brændende bil fra passagersiden og få trukket føreren, som havde svære kvæstelser, ud af bilen, skriver Carnegie i sin begrundelse.

Karl Pedersen har tidligere fået en dusør på 1000 kroner for sin heroiske indsats af lokalpolitiet i Skive (billedet). I den forbindelse sagde Peter Christensen til TV/MIDT-VEST, at han vil kalde sin næste søn for Karl for at vise sin taknemmelighed.

Den 1. september 2011 fik Karl Pedersen en belønning af lokalpolitiet i Skive - se indslaget i TV/MIDT-VEST fra dengang her: